SAAD AHMAD
+ 45 27 52 83 18

Om mig
Drengen fra ghettoen, der drømte om journalistik og de rød-hvide farver
En særlig opvækst i ghettoen
Jeg husker tydeligt gaderne fra Hedemarken i Albertslund. Blok nummer 79 havde en lille, lilla mur, som jeg flittigt brugte til at skyde bolden på med cricketbattet. Her kunne min ama – min mor – altid holde mig under opsyn. Når gårdens drenge ikke susede afsted på stjålne knallerter eller stjal Hindbær Brus fra den lokale Aldi, var de altid klar på et spil cricket foran vores lejlighed.
Jeg var ikke som ’de seje drenge’, der måtte hænge ud i hele kvarteret. Eller være ude på gaden, når lysene tændte klokken 19.05 om vinteren. Nej, jeg var mors dreng. Sengetid klokken 20.00 bortset fra om mandagen, hvor der var Robinson Ekspeditionen i fjernsynet, og passionen for cricketsporten skulle balanceres med skolebøgerne. Som tiden gik, fik jeg 12-taller i skolen, og crickettrøjen fik hurtigt de rød-hvide, danske farver på. Mine kammerater endte kriminelle.
Det startede med en Faxe Kondi-flaske
Mit navn er Saad Ahmad. En dansk dreng med pakistanske rødder, der startede sin journalistiske karriere med en Faxe Kondi-flaske som mikrofon på Vestegnen. Allerede fra de tidlige teenageår lå min store passion i at dyrke sport og snakke med folk. Og efter de timelange cricketkampe i gården skulle jeg altid have reaktioner fra både med- og modspillere.
Min passion for journalistikken og cricketsporten eksploderede i løbet af min gymnasietid, hvor dage og nætter blev brugt foran skrivebordet og på cricketbanen. I dag studerer jeg journalistik og socialvidenskab på kandidatniveau ved Roskilde Universitet og har repræsenteret det danske cricketlandshold. Nu har jeg trappet ned på sporten til fordel for studiet. Med sommerfugle i maven søger jeg nu en praktikplads, hvor vi sammen løfter hinanden, så vi kan levere den bedst mulige journalistik.
Praktikanten med en anderledes rygsæk
Mine pakistanske rødder gør, at jeg snakker flere, forskellige sprog. Nu skal I spænde sikkerhedsselen. Jeg taler nemlig to pakistanske sprog, læser arabisk, kan flydende engelsk, og så har jeg haft spansk og tysk i gymnasiet og folkeskolen. Min etniske baggrund gør det også muligt for mig at forstå andre kulturer som eksempelvis den tyrkiske og arabiske.
Jeg har haft bopæl i Albertslund siden tiden som blebarn. Derfor er jeg et genkendeligt ansigt i kommunen og på Vestegnen med kendskab til en lang række kilder, som den almindelige journalist muligvis ikke har.
Vil gøre en forskel
Spørge-Jørgen findes også i ghettoen. Jeg drives nemlig af min nysgerrighed og lysten til at finde en dybere sammenhæng. Det er ikke nok at vide, at det er sket. Jeg vil vide, hvorfor det er sket. Derfor kan jeg sagtens sammenlignes med en vagthund, der til tider kan være svær at holde i snor.
Jeg vil være journalist for at gøre en forskel i verden. Jeg vil løfte sløret for de historier, som befolkningen nødvendigvis ikke har kendskab til. Og så er det et personligt mål at vise unge i udsatte boligområder, at man også kan drømme i ghettoen. For gennem hårdt arbejde, dedikation og disciplin kan drømme blive til virkelighed.
CV
2020 -
Studentermedhjælper, Hovedstadens Mediehus
Hovedstadens Mediehus dækker de lokale nyheder i hovedstadsområdet. Her har jeg været ansat som studentermedhjælper siden august 2020. Jeg har blandt andet skrevet nyhedsartikler på baggrund af pressemeddelelser, interviewet kilder, redigeret debatindlæg og skrevet guidestof til mediet – både digitalt og på papir.
2019 -
Kommunikationsmedarbejder, KB Cricket
I øjeblikket sidder jeg som kommunikationsmedarbejder i Kjøbenhavns Boldklubs cricketafdeling. Her interviewer jeg spillerne i klubben, skriver artikler til cricketbladet, laver kampreferater og publicerer indhold på de sociale medier.
2019 - 2020
Lærervikar, Brøndbyøster Skole
Som lærervikar på Brøndbyøster Skole lærte jeg at være omstillingsparat. Her skulle jeg selv finde undervisningsmateriale til eleverne. Jeg underviste alle klassetrin samt specialklasserne. Yderligere fik jeg faste klasser og havde et forløb om journalistik med en syvendeklasse.
2016 - 2018
Frivillig sportsjournalist, Indkast.dk
Fodboldhjemmesiden Indkast.dk var mit første, studierelevante job. Her skrev jeg nyhedsartikler fra både indland og udland samt kampreferater og optakter. Jeg fik tidligt akkreditering til danske, europæiske og internationale fodboldkampe, som jeg har dækket fra fodboldstadions i Danmark.
2014 - 2018
Kundeserviceansvarlig, Meny Borups Allé
Dette var mit første job, hvor jeg fik et større ansvar. Som kundeserviceansvarlig i supermarkedet lærte jeg om kundeservice, og hvordan man er en god leder.
-
Uddannelse
-
2020 -
Roskilde Universitet
Cand.comm i Journalistik og Socialvidenskab
2016 - 2019
Roskilde Universitet
BA i Journalistik og Socialvidenskab
2014 - 2015
Vallekilde Højskole
Journalist-linjen
2011 - 2014
Høje Taastrup Gymnasium
Biologi A - Idræt B - Matematik B
-
Sprog
Dansk - Modersmål
Urdu - Flydende tale og skrift
Punjabi - Flydende tale og skrift
Engelsk - Flydende tale og skrift
Arabisk - Flydende læsning
Begynderniveau i spansk
Begynderniveau i tysk
-
Anbefalinger
Publikationer




På studiet publicerede vi artikler til websiden NetAvisen. Jeg blev tippet om, at Rasmus Paludan fra det daværende parti Stram Kurs holdte demonstration i lokalområdet i Hedehusene. Historien var interessant, da lokalborgerne som de første i landet tog afstand fra den kontroversielle politiker.
Jeg var på vej hjem fra universitetet, da jeg så nogle unge drenge på Høje Taastrup Station trykke på en sølvknap i S-toget. Dermed kunne dørene ikke lukke, og toget stoppede. Tricket bruges ofte af unge mennesker, som jeg skrev en artikel om.
Da jeg selv har bopæl i Albertslund, følger jeg med i lokalplanerne for kommunen. Albertslund Motorsports Center har kendetegnet byen i flere årtier, men et politisk flertal besluttede, at fritidsklubben skulle lukke. Det lavede jeg en tv-produktion om i samarbejde med en studiekammerat.
Under min tid som frivillig sportsjournalist hos fodboldmediet Indkast.dk skrev jeg blandt andet en længere analyse af den tyrkiske fodboldliga. På daværende tidspunkt var racet om det tyrkiske mesterskab blevet nervepirrende, hvor flere klubber lå til at trække det længste strå.


Rangers F.C. var tilbage i Europa League-gruppespillet i sæsonen 2018/19, efter traditionsklubben fra Skotland blev tvangsnedrykket som følge af en økonomisk krise i klubben. Artiklen blev skrevet under mit praktikbesøg hos Politiken i samarbejde med Peter Rav Degenkovl.
Jeg har skrevet et hav af artikler til lokalaviserne i hovedstadsområdet. Denne historie omhandler det traditionelle værk ’I Am Queen Mary’, der er blevet permanent ved Vestindisk Pakhus i København. Artiklen blev blandt andet delt på Facebook af Katja Kvaale fra Information.
Kontakt
+45 27 52 83 18
Saad.Ahmed@live.dk